Folkemødet 2019: Pointer fra debatten om stress og mental nedslidning

Solen står højt over Allinge Havn, da forfatter og stressforsker Malene Friis Andersen, ledelsesforsker Christian Bøtcher Jacobsen, næstformand i HK Kommunal Mads Samsing og direktør i Evovia Joachim Langagergaard stiller op på IT-Paratskibet. Rundt omkring fyldes dækket og kajen med interesserede tilskuere, der er klar til at overvære debatten om, hvordan god ledelse kan forebygge stress og mental nedslidning.

Moderator Mette Lundberg, som er udviklingsdirektør i IT Branchen, indleder debatten med følgende nøgletal fra Stressforeningen:

• 94 procent af alle stressramte siger, at det er arbejdet, der er den væsentligste kilde til stress.
• 35.000 mennesker er til dagligt sygemeldt med stress.
• 430.000 mennesker oplever hver dag symptomer på alvorlig stress.
• 1400 mennesker dør årligt af psykisk arbejdsbelastning forsaget af stress.
• Og vi har 30.000 hospitalsindlæggelser årligt på grund af stress.
• Alt det her koster samfundet 27 mia. kroner årligt.

Lederen har en vigtig rolle

Ifølge Christian Bøtcher Jacobsen er det en central ledelsesopgave at håndtere stress: ”Vi ved fra ledelsesforskningen, at i langt de fleste organisationer, er det medarbejderne, der er den centrale ressource for, at organisationen fungerer for borgerne, for samfundet og for de opgaver, der løses. Og hvis ikke medarbejderne fungerer, så fungerer organisationen ikke.”

Det er Malene Friis Andersen enig i, men hun påpeger samtidig, at det er vigtigt, der kommer fokus på ledernes rammer og ledelsesspændet (hvor mange medarbejdere, lederen har under sig): ”Hvis vi skal have lederen som fokusperson – og det synes jeg, vi skal – så skal vi også sørge for, at det nøglehul passer til den nøgle, der reelt er. Og lige nu er det nøglehul lidt for småt.”

Der er altså enighed om, at lederen har en særlig rolle. Men hvad er god ledelse egentlig?

Ledelsesopgaven handler helt konkret om, at der er balance mellem krav og ressourcer.

Hos Kronprins Frederiks Centrer for Offentlig Ledelse, som Christian Bøtcher Jacobsen er vicechef for, arbejder de med tre tilgange, der har betydning for medarbejdernes trivsel:

1) Skabe mening i arbejdet – at skabe en følelse af, at man rent faktisk er med til at bidrage med noget. Det gøres ved at sætte en klar mission for arbejdet, drøfte meningen med arbejdet og klæde medarbejderne på til opgaverne.

2) Sikre en opfølgning på medarbejdernes arbejde. Det er enormt vigtigt for medarbejdere at opleve en påskønnelse fra ledelsen, så medarbejderen får en følelse af at betyde noget.  

3) Inddrage medarbejderen i arbejdet. Medarbejderne skal helst ikke opleve, at der trækkes noget ned over hovedet på dem. De skal derimod have indflydelse på nogle af de centrale beslutninger, der bliver truffet.

Hvor trykker skoen egentlig?

Rigtig mange ledere får et forvrænget billede af årsagen til stress, fordi medarbejderne er nervøse for at afsløre den egentlige årsag.

”Nogen steder er der den her frygt for, om det er mig, der ryger næste gang. Er det mig, der er det svageste led? Så der er nogle drøftelser på arbejdspladsen, som bliver lidt utydelige, og hvor vi ikke får fat i det, der egentlig er årsagen. Det kan være vanskeligt at bringe i spil for medarbejderne. Man er bange for at udstille sig selv som en, der måske ikke magter arbejdet,” forklarer Malene Friis Andersen.

Det sender en hånd i vejret blandt publikum. Mette, som er lederkonsulent i HK, supplerer: ”Jeg tænker, det tit handler om, at man ikke kan overkomme eller løse opgaverne. Vores samfund har været med til at bygge frygten for afskedigelse op, fordi vi stigmatiserer arbejdsløshed. Så vi har været med til at skærpe den her angst for at sige, at man ikke kan overskue sine opgaver.”

Vi skal altså tættere på for at få de dialoger, der sporer lederne ind på årsagen til stress.

”Der kan IT noget. Og det handler ikke om at producere nøgletal eller tingsliggøre medarbejdere, så man kan sige, at du er en 72’er, og du er en dit og en dag. Det handler om at bruge IT til en slags digital nudging, hvor man kan forberede sig og få et billede af, hvor skoen trykker og driver samtalen derhen, hvor der egentlig er potentiale for udvikling. Når man så kommer ud i den travle hverdag, sørger IT-redskabet for, at man får fulgt op, så medarbejderen ikke føler sig overset,” fortæller Joachim Langagergaard.  

IT-værktøjer som dialogfremmende redskab

Panelet er enige i, at der er en fare ved systemer, der udelukkende fokuserer på data og performance management. Data kan ikke erstatte god ledelse, men det kan være med til at understøtte og facilitere en dialog, hvor der kan finde god ledelse sted.

I Evovia arbejdes der med ligningen mellem en leder og en gartner. Hvis en gartner ønsker, at et æbletræ skal levere nogle flere eller flottere æbler, vil han ikke begynde at råbe til det, at det skal levere noget mere. I stedet vil han se på de grundlæggende trivselsvilkår. Skal der fældes nogle af de grantræer, der står bagved og skygger? Skal æbletræet beskæres? Eller har træet brug for mere vand?

”Det er dialogen og ikke data, der udvikler. Hvis man kommer ind i en stresslignende situation, er det vigtigt at have en god leder. Men hvad er en god leder? Det ligger faktisk i relationen mellem lederen og medarbejderen. Der er MUS-samtalen en rigtig god træningsbane, hvor man kan tale om nogle af de temaer, så når overbelastningen pludselig rammer, så har vi en agenda i relationen. Medarbejderen ved så at sige, hvor han/hun skal gå hen. Relationen skal være klar, inden man letter anker og stikker til søs og rammer hårdt vejr. Den relation skal bygges i havnen i godt vejr som i dag,” afslutter Joachim Langagergaard.

Se eller gense hele debatten i denne video.