Herning Vand

Evovia giver orden og overblik

Herning Vand har valgt Evovia efter, at de har undersøgt markedet for elektroniske MUS-løsninger. I løbet af beslutningsprocessen lavede Evovia en demo til dem, og da de havde prøvet den, var de ikke i tvivl om, at det var Evovia, de ønskede. En af dem der var med til at bestemme, at de skulle bruge Evovia er administrationschef Poul Schlosser, som kunne vurdere de digitale MUS-muligheder på baggrund af mere end 20 års erfaring med MUS-samtaler på forskellige arbejdspladser. Poul Schlosser og de tre andre i ledergruppen i Herning Vand bruger nu Evovia til deres MUS-samtaler med de ca. 60 ansatte.

Fri af papirvældet
”Vi søgte efter digitale løsninger som et alternativ til det papirvælde, vi havde før med MUS-skemaer, der skulle ændres og holdes styr på,” fortæller Poul Schlosser om baggrunden for, at Herning Vand ønskede en digital MUS-løsning og vurderede, at Evovia bedst opfyldte deres ønsker.

Det hele er samlet i ét system
Herning Vand gik efter et digitalt system, som kunne sikre orden og overblik, og det oplever de, at de har fået.
”Med Evovia har vi overblik over, om vi har afholdt alle MUS-samtaler i god tid i alle afdelinger. Og så har vi heller ikke nogen opbevaringsproblematik,” siger Poul Schlosser. Herning Vand har desuden valgt at benytte sig af, at Evovia kan håndtere både MUS-samtaler, medarbejdertilfredsanalyse og APV (arbejdspladsvurdering), så de kan have det hele samlet i ét system.

En elektronisk hukommelse husker alt
Evovia sikrer også, at alle indgåede aftaler bliver husket, fordi Evovia sender e-mails med påmindelser om indgåede aftaler.
”Når vi sidder i en MUS-samtale og bliver enige om nogle mål og om, hvornår de skal realiseres, bliver det styret ved, at der kommer påmindelser på e-mail om aftalerne, fortæller Poul Schlosser.

Før fik medarbejderne en mail med et PDF-dokument, de skulle skrive ind i og aflevere. Selvfølgelig kunne vi også dengang have en god MUS-samtale. Det hele var bare mere manuelt. Nu sker det elektronisk. Det har ikke været den store omvæltning for medarbejderne

Fleksibel spørgeramme sikrer rigtige dialoger
Poul Schlosser erfaring er, at for at en MUS-samtale bliver en rigtig dialog, er det vigtigt, at det ikke bare kommer til at handle om at komme igennem et skema, men at spørgsmålene er designet, så der kommer spot på det, som det er vigtigt at give fokus. Det kræver et fleksibelt system, og det kunne Evovia også levere.

”Evovia gav os mulighed for selv at gå ind og forme spørgsmålene,” siger Poul Schlosser.

Nem implementering og hurtig support
Implementeringen af Evovia kunne ikke være nemmere, for Evovia satte det op, oplyser Poul Schlosser.

Nogle gange har han haft brug for support og oplevet hurtigt at få sit problem løst med det samme. ”Jeg har som regel skrevet en mail eller ringet, og så har der været svar ret hurtigt,” fortæller Poul Schlosser.

Ingen negative reaktioner, men heller ikke de store omvæltninger
Fra medarbejderne har der ikke været nogen negative reaktioner på Evovia. Poul Schlosser mener, det er, fordi MUS-samtalerne egentlig er de samme, og at det bare er formen, der har ændret sig. ”Før fik medarbejderne en mail med et PDF-dokument, de skulle skrive ind i og aflevere. Selvfølgelig kunne vi også dengang have en god MUS-samtale. Det hele var bare mere manuelt. Nu sker det elektronisk. Det har ikke været den store omvæltning for medarbejderne,” siger Poul Schlosser.

 

Lad os tage en snak om mulighederne

Vi ringer dig op, så vi sammen kan finde en løsning.