Skab lederudvikling med 360-graders feedback og udviklingsdialoger
De fleste organisationer ønsker at skabe rammer for god ledelse og lederudvikling. Udviklingsdialoger med ledere på alle niveauer og feedback i form af en 360-graders lederevaluering kan være afgørende indsatser!
Forskning viser, at man kan træne og udvikle ledelse. Det kan gøres gennem blandt andet uddannelse, selvindsigt, refleksion og coaching. Ofte er der stort fokus på træning og undervisning, når man arbejder med lederudvikling, så hvordan får man på en god måde sat de øvrige indsatser i spil?
Mange bruger 360-graders lederevalueringer til at få et øjebliksbillede af den enkelte leder og til at skabe et udgangspunkt for udvikling.
Dermed kan den enkelte leder få indsigt i, hvordan medarbejdere og andre ser den ledelse, der udøves til daglig. Lederen får vigtig indsigt i blinde og skjulte styrker og svagheder, og kan bruge det i arbejdet med at ændre sin ledelsespraksis.
Indsigterne fra lederevalueringen kan samtidig bruges som et element i LUS-samtalen. Her kan indsigterne bidrage til lederens personlige udviklingsplan og forståelse af sin egen arbejdssituation.
Det får du ud af webinaret
På webinaret stiller vi skarpt på, hvordan du kan arbejde med lederudvikling gennem LUS og 360-graders feedback.
- Hvordan du sikrer de bedste rammer for 360 graders målingen, så det bliver en konstruktiv oplevelse for den enkelte leder
- Hvordan du opbygger en god spørgeramme, hvor du måler på de rigtige ting
- Hvordan du arbejder med evalueringen, så det resulterer i forbedret ledelsesadfærd
- Hvordan LUS kan bidrage til udviklingen
Til sidst viser vi, hvordan du kan gennemføre både 360 graders evalueringer og LUS med Evovias ledelsesredskaber.
Webinaret henvender sig både til ledere på alle niveauer og HR.
Oplægsholdere:
Jørgen Skovhus Haunstrup |
Joachim Langagergaard |
Tid og sted:
Webinaret bliver holdt torsdag 28. november kl. 9-10:30.