Udviklingsdialoger, der øger mening, autonomi og engagement
Ny forskning viser, at udviklingsdialoger kan have betydelig effekt på medarbejderes oplevelse af mening og autonomi. Forskningsprojektet LEVO tager udgangspunkt i en klar model for visionsorienterede udviklingsdialoger - en dialogproces, der viser sig at have en lang række positive effekter for medarbejderne.
LEVO-projektet er et omfattende felteksperiment med 4.500 medarbejdere og 226 ledere. Projektet har undersøgt effekten af visionsorienterede udviklingsdialoger, og hvordan digitale ledelsesredskaber kan øge effekten af ledelsestræning.
Projektet er gennemført af Jørgen Skovhus Haunstrup i et samarbejde mellem Innovationsfonden, Aarhus Universitet, Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og Evovia.
Det får du ud af webinaret
Vil du gerne have medarbejdere, der glæder sig til at møde på arbejdet, når de står op om morgenen? Medarbejdere, der oplever, at deres arbejde giver personlig mening, og at organisationens mål og værdier stemmer overens med deres egne?
Så kan du til webinaret høre om, hvordan LEVO-projektet viser, du gennem udviklingsdialoger kan skubbe positivt på netop disse områder.
Vi kommer blandt andet omkring:
- Hvorfor visionen er en vigtig brik i udviklingsdialoger, og hvordan du gennem dialogerne kan øge medarbejdernes oplevelse af at være en del af visionen
- Hvordan du sikrer, at udviklingsdialogerne kommer til at kredse om de emner, der har betydning for medarbejdernes oplevelse af mening, autonomi og motivation
- Hvordan ledelsesredskaber kan hjælpe til at implementere tilgangen hos den enkelte leder
Webinaret henvender sig både til HR og ledere.
Oplægsholdere:
Jørgen Skovhus Haunstrup |
Joachim Langagergaard |
Tid og sted:
Webinaret blev holdt torsdag 18. januar 2024 9-10:30 på Zoom. Ved at udfylde formularen modtager du optagelse fra webinaret.