HR Forskerprisen

Jørgen er Årets Upcoming HR-forsker 2024

7. marts blev Jørgen Skovhus Haunstrup kåret til "Årets Upcoming HR-forsker" på baggrund af LEVO-projektet.

Af Joachim Langagergaard
Nyheder

Jørgen Skovhus Haunstrup har vundet prisen som årets upcoming HR Forsker.

Prisen blev uddelt 7. marts under HR-konferencen Cranet, og er en af de to kategorier til HR-forskerprisen.

Prisen blev uddelt på baggrund af arbejdet med og formidlingen af resultaterne fra LEVO-projektet. LEVO projektet har undersøgt effekterne af ledelsesredskaber og ledelsestræning, og det omfattende felteksperiment har ført til en række spændende nye indsigter.

Og her er det altså igen bekræftet, at der er fundet nogle meget spændende og relevante indsigter, der kan gøre en forskel for HR-professionelle. 

"Jeg er meget glad for, at jeg er blevet anerkendt for arbejdet med LEVO-projektet med prisen som "Årets Upcoming HR-forsker". Jeg er stolt over, at juryen har fundet fundene vigtige og væsentlige, og at de anerkender det arbejde, der ligger bag - også fra de mange ledere og medarbejdere, der har deltaget. Og så er jeg taknemmelig for, at prisen anerkender, hvordan LEVO-projektet kan bidrage til praksis for god ledelse," siger Jørgen Skovhus Haunstrup.

Og for Evovia som virksomhed har prisen også stor betydning.

Relevante indsigter på tværs af sektorer

Det er snart fire år siden, at Jørgen Skovhus Haunstrup startede på arbejdet med LEVO-projektet.

I sig selv har projektet og forskningsindsigterne enorm værdi for den løbende udvikling af Evovia og vores platform. Alligevel betyder det også meget, at nogle af landets dygtigste HR-professionelle og ledelsesforskere anerkender LEVO-projektet for formidlingen og de praksisrelevante indsigter med prisen.

Juryen fremhævede under uddelingen blandt andet:

“Din forskning formår at fremhæve vigtigheden af digitalisering”

“Det eksperimentelle designs støtte til resultaterne bemærkes som sjældent og interessant og viser relevans for HR på tværs af sektorer”

“Præsentationen udført med dygtighed understreger digital nudgings potentiale”

 

Kort om HR-forskerprisen

HR-forskerprisen uddeles i et samarbejde mellem NOCA, CBS og CBS Executive Fonden. Den er blevet uddelt siden 2022, og siden 2023 er årets upcoming HR-forsker også blevet kåret.

Målet med både konferencen og prisen er at bidrage til at skabe et bedre overblik over de mest relevante forskningsprojekter for HR-professionelle, så der er et tættere samspil mellem forskning og praksis.

Kort om LEVO-projektet

LEVO-projektet er blevet til i et samarbejde mellem Evovia og Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og med bevilling fra Innovationsfonden.

Projektet består af et omfattende felteksperiment med 4.500 medarbejdere og 226 ledere. LEVO projektet har undersøgt effekterne af ledelsesredskaber og ledelsestræning, og der blandt andet indsigter om effekten af visionsorienterede udviklingsdialoger, og hvordan digitale ledelsesredskaber kan øge effekten af ledelsestræning.

 

Hvis du er nysgerrig på indsigterne fra LEVO-projektet, kan du se optagelsen fra vores webinar i januar, hvor vi fortalte om, hvordan udviklingsdialoger kan øge mening, autonomi og engagement.

 

Jørgen vinder prisen som "Årets Upcoming HR-forsker"

 

Jørgen fortæller, hvad prisen har af betydning

 

Udvalgte billeder fra dagen