Evovia

Poul Langagergaard fylder 75

Evovias CEO fylder 75 år 5. maj

Af Joachim Langagergaard
Nyheder

5. maj fylder CEO for Evovia, Poul Langagergaard, 75 år.

Ledelse har fyldt gennem hele Poul Langagergaards arbejdsliv, og derfor var det på mange måder helt naturligt, da han for 17 år siden startede det, der i dag er Evovia. Oprindeligt startede det med en god idé om at øge udbyttet af MUS med et digitalt MUS-skema, men over årene har det udviklet sig til en komplet ledelsesplatform.

Evovia har gennem de 17 år været hastigt voksende, har modtaget 5 Gazelle-priser og har i dag 18 ansatte, hvor også sønnen, Joachim, er medejer og direktør.

- Det har været fantastisk at se det, der bare var en lille idé vokse sig stort, at vi i dag har vundet gazeller, har 18 ansatte, og vi kan se, hvilken forskel vi gør for over 700 virksomheder, siger Poul Langagergaard.

Uddannet teolog

Poul Langagergaard er uddannet teolog, men siden han blev uddannet har det været interessen for ledelse, der har drevet ham, og han har været forbi flere steder, hvor det var ualmindeligt for teologer at gøre karriere, og han var blandt andet administrationschef hos Advokatfirmaet Bisgaard-Larsen i Odense, og HR- og IT-chef i daværende Aarslev Kommune på Fyn. 

- Det kan måske virke unaturligt at være uddannet teolog og skabe karriere inden for ledelse, men for mig har det være naturligt. Jeg har altid været fascineret af forskning og viden om gennemtænkt ledelse, og det var både i min tidligere karriere og den dag i dag en vigtig del af drivkraften, fortæller Poul Langagergaard.

Fejring af dagen

De 75 år bliver naturligvis fejret hos Evovia, hvor det både bliver fejret med rundstykker, ligesom der torsdag eftermiddag var fødselsdagsbobler for medarbejderne på kontoret i Aarhus.

Fødselsdagen fejres også senere med den store familie til nogle festlige dage i Harzen, og Poul elsker da også netop at rejse og vise skønne steder frem for andre sammen med sin kone Jonna. 

IMG_0220
IMG_0224
IMG_0225
IMG_0231
IMG_0274