Distribueret ledelse, AI og ledelse

Symposium & Reception

Få ny inspiration om aktuelle og vigtige HR og ledelsestemaer, når Evovia inviterer til fagligt symposium torsdag 15. august.

Vi holder begivenheden i anledningen af, at direktør og partner Joachim Langagergaard i maj fyldte 50 år, og at han 1. august har 10-års jubilæum ved Evovia - men vi kan ikke lade være med at invitere, uden der også er et fagligt indhold.

Arrangementet henvender sig til alle med interesse for god ledelse, så uanset om du er i en stor eller lille, privat eller offentlig organisation, kan du gennem faglige oplæg få ny inspiration til dit daglige arbejde med ledelse.

Indhold for dagen

Efter en kort velkomst med bobler kan du se frem til to faglige oplæg om ledelse:

  • Anne Mette Kjeldsen, lektor, ph.d. ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse holder oplæg om distribueret ledelse. Oplægget tager afsæt i hendes forskning, der tidligere på året gav hende prisen som årets HR-forsker. Hun kommer ind på, hvordan man kan bruge distribueret ledelse til at samarbejde med medarbejderne om forskellige ledelsesopgaver, og hvordan man derigennem kan understøtte øget motivation, koordination og læring i organisationen.

  • Florian Keppeler, adjunkt, ph.d. ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse holder oplæg om AI i ledelse. Findes der menneskelige ledere i fremtiden eller overtager AI opgaven? Florian vil give et indblik i den aktuelle forskning, og hvordan vi kan tage små skridt i retning af at inddrage AI i ledelsesopgaven i dag - det der i forskningen går under navnet "Human-AI-Ensembling".

Jørgen Skovhus Haunstrup, adm. direktør og partner hos Evovia, vil give indspark med afsæt i sin egen forskning og moderere en fælles debat. Her vil vi også invitere jeres perspektiver på banen, så vi alle kan inspirere hinanden.

Der vil være rig mulighed for at netværke efter det faglige indhold, ligesom vi byder på lidt let tapas.

Tid: Torsdag 15. august  kl. 14-17
Sted: Tangkroen, Dalgas Avenue 54, 8000 Aarhus C.

Af hensyn til plads og forplejning skal du tilmelde dig via formularen.

Markering af fødselsdag & jubilæum

Arrangementet bliver holdt i anledning af, at Joachim Langagergaard fyldte 50 år i maj, og har 10 års jubilæum ved Evovia 1. august. 

Joachim har været en central del i Evovias vækstrejse, der blandt andet har ført til 5 Gazelle-priser, og Joachim har over årene har været i dialog med og trænet tusindvis af ledere over hele landet og i alle typer organisationer. 

Han har også været frontløber for en forskningsbaseret tilgang, og derfor er det helt naturligt, at jubilæet og den runde fødselsdag markeres med fagligt indhold. 

Målgruppe: Arrangementet er henvendt til alle, der arbejder med HR og ledelse i alle typer organisationer.

champagne tapas anne-mette florian joachim-hoej-192x288

 

Tilmelding