Ny forskning: Sådan giver ledertræning og ledelsesredskaber effekt i hverdagen
Arrangementerne er nu afholdt! Du kan tilmelde dig vores webinar, hvor vi taler om dele af fundene fra LEVO-projektet.
God ledelse er en prioritet de fleste steder. Ledertræning fylder meget, men forskning viser, at effekten ofte er begrænset, når man er tilbage i hverdagen - så hvordan øger man effekten af indsatsen?
Det har været et af fokusområderne i forskningsprojektet LEVO, hvor udviklingsdirektør i Evovia, Jørgen Skovhus Haunstrup, blandt andet har undersøgt, om ledelsesredskaber kan nudge ledere til mere af den ønskede ledelse?
4.500 medarbejdere og 226 ledere har deltaget i et felteksperiment med digitalt understøttede visionsdialoger.
Nu er konklusionerne klar!
Kom og hør dem til inspirerende events i Aarhus og København. Det er din mulighed for at få præsenteret hovedindsigterne fra ph.d.-afhandlingen, hvor der er offentligt forsvar på Aarhus Universitet fredag 10. november 2023.
I forskningsprojektet er det også undersøgt, hvordan ledere kan bruge udviklingsdialoger til at bygge bro mellem organisationens målsætninger og medarbejderes behov. Og om dynamiske og interaktive ledelsesredskaber har stærkere effekter på trivsel og resultatskabelse end tilsvarende statiske redskaber.
Til begivenhederne får du helt konkret inspiration til:
- Brug af digitale ledelsesredskaber for at gøre det lettere at udøve den ledelse, organisationen har brug for
- Medarbejderudviklingsdialoger, der kan skabe trivsel, motivation og mening
- Design af lederudviklingsforløb, der får reel effekt i hverdagen
Tid, sted & praktisk info:
Udover Jørgen Skovhus Haunstrup vil også professor og centerleder Lotte Bøgh Andersen og professor Christian Bøtcher Jacobsen fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse deltage og bidrage med nye indsigter fra ledelsesforskningen.
Program:
Kl. 15.30 - 16.00
Ankomst, registrering & kaffe
Kl. 16.00 - ca. 18.00
- Kort velkomst v. Joachim Langagergaard
- De nyeste praksisrelevante indsigter fra ledelsesforskningen, v. Christian Bøtcher Jacobsen og Lotte Bøgh Andersen
- "Udviklingsdialoger, der øger mening, autonomi og motivation", v. Jørgen Skovhus Haunstrup
Refleksionspause
- "Ledelsesredskaber, der kan øge effekten af ledelsestræning", v. Jørgen Skovhus Haunstrup
- Refleksion og opsamlende drøftelse på scenen
Kl. ca. 18.00 - 20.00
Let aftensmad: Tapas, bobler, netværk og mulighed for at tale videre
KL. 20.00
Tak for i aften
AFHOLDT - Aarhus:
Mandag 20. november kl. 16.00 - 20.00
Centralværkstedet
Værkmestergade 9, 8000 Aarhus C
(Parkering i Bruuns Galleri)
AFHOLDT - København:
Onsdag 22. november kl. 16.00 - 20.00
Nationalmuseets Festsal
Ny Vestergade 10, 1471 København K
Pris:
Gratis!
Men tilmelding er nødvendig, så vi kan bestille lækker forplejning til alle.
Arrangementerne er tiltænkt ledere, HR og andre, der arbejder med ledelse.